Garantiordning - Malerfirma William Hansen

Gå til indhold

Hoved menu

Garantiordning

 

Ankenævn og Garantiordning

Det forpligtiger at yde kvalitet
Vi er naturligvis medlem af Danske Malermestre og dermed også omfattet af af Håndværksrådets Ankenævn
og Danske Malermestre's Garantiordning, der har til formål, at sikre kunderne et håndværksmæssigt
korrekt udført malerarbejde
Lever malerarbejdet af en eller anden grund ikke op til Deres forventninger, har De adgang til at indbringe sagen for Håndværkets Ankenævn. Ankenævnet vil i første omgang give Danske Malermestre 4 uger til at løse sagen. Hvis ikke det lykkes, vil Ankenævnet tage stilling til sagen. Får De medhold i Deres klage, er vi som medlem forpligtet til at efterkomme Ankenævnets afgørelse.

Hvis vi mod forventning ikke retter sig efter Ankenævnets afgørelse, vil Danske Malermestres garantiordning sørge for at eventuelle mangler ved arbejdet udbedres uden omkostninger for Dem. Garantiordningen dækker dog kun op til 100.000 kr. i udbedringsomkostninger og kun hvis der klages over arbejdet, inden der er gået et år fra det er faktureret til Dem.

"Vi er selvfølgelig stolte af at kunne fortælle, at der ikke er rejst garantisager over for os !"


Det dækker Garantiordningen

Klageberettigede og dermed dækket af garantiordningen er:
  1. Private forbrugere, der som ejere får udført malerarbejde i egen bolig eller sommerhus.
  2. Private forbrugere, der som lejere eller andelshavere får udført malerarbejde i egen bolig for egen regning.
I alle tilfælde er det en forudsætning for garantiordningens anvendelse at aftalen om udførelse af malerarbejde er indgået direkte mellem de ovennævnte klageberettigede og medlemmet af Danske Malermestre.
Garantiordningen dækker mangler ved egentligt bygningsmalerarbejde og skiltemalerarbejde samt arbejde, der naturligt og sædvanligt hører herunder. Garantiordningen dækker dog ikke afrensning og maling af tage.

Det er en forudsætning for garantiordningens anvendelse, at udgifter til udbedring ikke overstiger kr. 100.000,00 inkl. moms, og at der klages over arbejde, hvor faktura er udstedt mindre end et 1 år før klagen. Sager af større omfang henvises til civilretslig behandling.


Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger vedrørende Håndværkets Ankenævn og garantiordningen kan fås ved henvendelse på telefon:
Danske Malermestre: 32 63 03 70
Håndværkets Ankenævn: 70 20 25 37 www.hvanke.dk


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu